"At rejse er at leve" citat af H.C. Andersen

Det første der møder os er forsinkelse på vores fly. Ok, tænker vi, så går vi på indkøb i lufthavnen og tjekker ind senere. Da vi endelig synes nu var tiden til check-in 2 timer før afgang, var der lukket for check-in. Hvad nu? Der blev åbnet et check-in-sted, så vi kom godt af sted til afgangshallen. Vi fløj med Cubaner de Aviación, der var godt nok høj til loftet, men der var ikke mange passagerer, så jeg fik sovet på 4 sæder. Vi landede i Havana, vi skulle ellers flyve direkte til Hogiun.

Vi kom med et meget gammelt fly  til Holguin. Vi har aldrig tidligere begivet os op i så gammelt fly, men det klarede turen. Ved 2 tiden om natten nåede vi frem til det Resort i Guardalavaca, vi skulle bor på de næste 13 dage.

Vi fik et udmærket værelse, men det lå i stueetagen, og der havde regnet meget de foregående dage, så der lugtede af gammel fugt, vi ville have et andet værelse, det var heller ikke noget problem med at få, så vi flyttede til et værelse på 1.sal.

Vi kom til et meget blæsende vejr, og der regnede ind i mellem, men der var dejlig lunt. Vi brugte de første dage til at finde os til rette, spise og drikke -  alt var all-inclusiv. Det blev for kedeligt, så vi valgte at tage på vores første tur.

Turen gik fra Guardalavaca til Holguin med bus, og derfra med fly til Baracoa, der en gang havde været Cubas hovedstad, det er den ældste by på Cuba. Her blev vi delt i 2  biler, en med engelsktalende guide og en med tysktalende guide. Vi kørte til en kakaobonde, hvor vi hørte om og så kakaofrugten fra den var grøn til den modne frugt. Videre gik det til en bugt, hvor vi fik mulighed for at sejle i en robåd, og bl. a. hørte om og så en primitiv båd, som cubanerne havde brugt til at sejle til Amerika. Vi så byen, der var hårdt ramt i efteråret af  orkaner, mange huset mangle stadig tagene. Vi besøgte en kirke, hvor vi så et kors, som blev snittet og plante af Columbus' soldater i 1492 ved indsejlingen til byen. Korset er efterhånden skrumpet ind til ca. 70 cm, fordi mange souvenir-jæger har savet et stykke af. Det er bevist ved kulstof-14-metoden, at korset er så gammelt

Derefter gik turen til vores hotel, vi valgte at slappe af i baren med et par mojitos, andre tog ind og hørte musik.

Næste dag havde vi en lang køretur foran os, vi kørte gennem bjerge og dale. Mange steder stod der folk ved vejkanten, de prøvede at komme af med frugt, kaffe og en slags slik, der var lavet af kokos, sukker og kokosmælk, det var kogt ind over bål, til det blev en tyk, sød masse -  den smagte af røg.

Ved middagstid kørte vi ind i Santiago de Cuba, en by der havde taget voldsom skade af de sidste tyfoner. Vi besøgte borgen, der ligger højt på en klippe. Borgen kunne fuldstændigt kontrollere indsejlingen til Santiago de Cuba og er nu  erklæret verdenskulturarv af Unesco i 1997. Vi var naturligvis på kirkegården for udødelige. Vi så nationalhelten José Martís mausoleum, der bevogtes af en æresgarde, der afløses hver halve time. En solstråle vil altid kunne nå hans kiste. Mange andre berømte cubaner havde deres grave der. Der vejede altid et flag på de grave, hvor  partisaner lå begravet. Der var også lavet en mindemur med partisanernes navne.

Desværre var tiden i Santiago de Cuba knap, fordi vi havde en lang køretur tilbage til Guardalavaca . Vores chauffør  var ikke glad for at køre om aftenen. Det kunne vi ikke undgå, og jeg kan godt forstå, at det ikke var rart at køre om aftenen med alle de hestevogne og cyklister uden lys eller reflekser.

Vi var sammen med et ungt hollandsk par på denne tur, og vel tilbage aftalte vi, at vi ville hyre en taxa sammen, så vi kunne tage ud til Parque Monumento National. To dage senere kom vi  godt af sted med taxa, men vejene på Cuba er mange steder rigtig dårlige med mange huller, vi endte også i et hul i vejsiden, og da taxaen kom op på vejen igen, var den punkteret på baghjulet, godt for os var der kun 5 minutters gang til indgangen til parken, hvor vi fik en fin rundvisning, vi blev transporteret rundt på hestevogn.  Cubanerne er meget stolte af deres kultur, vi så forskellige bygninger , som skulle vise , hvordan det så på den tid, da Columbus kom ind i bugten Bariay Bay med 3 store skibe. Vi fik en kort tur med oksekærre, vi var på et område, hvor der var mange indianske gudefigurer og rester af spaniolernes byggestil.

Næste dag tog vi igen en taxa sammen med det hollandske par, vi skulle besøge en indiansk gravplads.

Vi havde så et par dasedage på stranden, før vi skulle videre til Havana. Vi havde fået ændret vores flybilletter, så vi skulle af sted den 21. i stedet for den 23. december. Jeg havde jo fødselsdag den 20. december, jeg er nu så gammel, at den helst skulle glemmes, men Tina fik orkestret til spille fødselsdagsang for mig både på spansk og engelsk i spisesalen på hotellet, det var nu sødt af hende.

Vi havde meget besvær med at få besked på vores ændringer til Havana, så var den ene guide i Havana, og den andens barn var syg. Til sidst fik vi den besked, at vi ville blive hentet på hotellet af en taxa tidligt om morgenen, og vi skulle bare hente vores nye billetter på et kontor i lufthavnen. Der kom bare ikke nogen taxa efter os, Tina ringede flere gange til Havana, vi fik den besked, at den var på vej. Til sidst ringede hotellet efter en til os, selv om de ikke var meget for det. Taxachaufføren kørte godt til, men måtte bremse ned hver gang, der var politi på vejen, og der var meget politi på vejene.  Så skulle billetterne jo hentes, der var ingen billetter til os, vi stod stadig til afrejse den 23. december. Heldigvis kom den guide, der skulle have lavet vores billetter om, hun var lige landet fra Havana. Enden blev, de holdt flyet tilbage, og vi kom med til Havana. Da var vi stresset, mest Tina.

Havana